Traditionen tro er der sket masser siden sidst. Også selvom ‘sidst’ kun er fire dage siden. På den tid har vi kørt hundredevis af kilometer og vandret i alt fra de højeste bjergtinder til de skumleste gader i en kæmpe millionby…

1. Vi tilbringer en del timer på vejene. Alting ligger bare længere fra hinanden her. Men på motorvejen er der skam også interessante ting at observere!

For eksempel ser vi mange motorcyklister, men kun ganske få med hjelm. Og ofte har de også både bare arme og ben. Jeg tænker, at man kun behøver at vælte én gang, før det er slut med dét antræk. Og med alt andet i tilværelsen.

2. En anden finurlig ting er, at amerikanske mobilhomes på ingen måde minder om danske. De minder mere om dobbeltdækkerbusser. Flere af dem har en mellemstor bil spændt bagpå, som triller afsted efter dem. De, der i stedet har en campingvogn, kører rundt med deciderede sommerhuse på hjul.

3. På vejen fra Brad og Christys hus til bjerghytten slog vi et smut forbi bryggeriet Sierra Nevada Brewing Company. Et sandt øl-slaraffenland! Hvilket er super passende midt i en tre timers køretur… vi nøjedes med én øl hver, og nød så ellers de smukke omgivelser, den gode frokost (blandt andet pomfritter stegt i andefedt drysset med tre slags ost) og det hyggelige selskab.

4. Endelig ankom vi til den sagnomspundne hytte i bjergene Smoky Mountains! Her var ingen luksus i traditionel forstand, men hele stedet emmer af fred, ro og tryghed. Faktisk mindede det mig meget om min mors hus på Bornholm, både i stemning og indretning. I hytten var også Brads irske ven Dominic, som går og sætter den i stand. En herlig fyr med en herlig accent, der hurtigt blev Claras nye bedste ven.

Når vi ikke var på bjergvandring, gik tiden mest bare med at sidde med en drink på altanen og se ud over bjergene. Og så spiste vi ellers masser af mindeværdig mad: S’mores over bål, french toast med smør, nutella og fire slags sukker (almindeligt, kanelsukker, flormelis og sirup), og lune biscuits, som de kalder deres boller, med kogt skinke og det meget specielle Palmetto Cheese, der bedst kan beskrives som revet cheddar rørt op med mayonnaise og løg.

5. Vi brugte en dag på at gå rundt i området ved vandfaldene Linnville Falls. Det er uden tvivl noget af det mest storslåede natur, jeg nogensinde har haft privilegiet at opholde mig i. Billeder yder det ikke retfærdighed. Men I får dem selvfølgelig alligevel.

6. Dagen efter besøgte vi bjerget med det spøjse navn Grandfather Mountain. Her gjorde jeg mig selv meget bange og dernæst meget stolt ved at trodse min højdeskræk, og krydse en stormomsust hængebro 1.600 meter over havets overflade…!

7. Vi fik aftensmad på burgerjointen Five Guys. Genialt koncept: Bestil en burger med enten én eller to bøffer, og vælg så ellers selv blandt 17 slags fyld, der alle er med i prisen (som er lav). Der står complimentary peanuts i kassevis rundt omkring i biksen, automaterne (med gratis refill) indeholder mere end 100 forskellige slags drikkevarer (uden overdrivelse!), og til dessert kan du så nyde 12 varianter af milkshake, blandt andet med bacon, peanutbutter og cremen i Oreos!

8. Sent mandag aften ankom vi til Atlanta efter seks timer på farten. Vi fandt frem til den lejlighed, vi havde lejet gennem Airbnb, men havde en mærkelig følelse lige fra start.

Det var enormt svært at finde både den anviste parkeringsplads og selve lejligheden. Det gik den første halve time med. Da det lykkedes, var det ikke kun os, men også flere skumle typer, der gik ind i bygningen.

Lejligheden, der lå i stueplan, var stor, kold, højloftet og knap nok møbleret. Nærmest med det samme vi trådte ind, sagde Clara, at hun ikke brød sig om at være der.

Ungernes ‘seng’ var en luftmadras. Lagnerne var både plettede og draperet med med fremmede hår, de to badeværelser var møgbeskidte med gamle tuber i skufferne, gulvet var klistret og der var gamle madvarer i køleskabet.

Udlejeren var helt uforstående, da vi ringede til ham, og holdt på, at alt var i orden. Men truslen om sociale medier fik ham overtalt til at samarbejde. Så der stod vi klokken 22, helt kvæstede med to overtrætte børn, og skulle tage en beslutning. Vi blev vi enige om, at det både var et utrygt og ulækkert sted, og at eneste reelle muligheder var at komme væk!

Heldigvis rejser jeg med verdens dygtigste rejsearrangør, aka Poul Rothmar, der på fem minutter fandt et fint hotel blot 750 meter væk. Det var en kæmpe lettelse, da vi trådte ind på det lille, men helt rene og meget hyggelige værelse helt oppe på 11. sal!

9. I dag var vi på Coca-Cola museum. Det er nok det mest amerikanske, jeg endnu har oplevet i Amerika! Det var sjovt og interessant, men også fuldstændig stopfodrende med feelgood-følelser og helt ned i halsen-kærlighed til Coca-Cola. Og man kan ikke undgå at give efter!

Vi lagde ud med at få udleveret en kold dåse cola ved indgangen, inden vi blev ledt ind i en biograf til en seks minutters følelsespornofilm om alle de øjeblikke, der definerer Coca-Cola. Og så sidder man der, mens man sipper cola, og ser på soldater, der vender hjem, graviditeter, der bliver annonceret, bedstemødre, der bliver overrasket med surpriseparties og mænd, der frier i luftballoner. Og meget mod min vilje blev en tåre presset ud af mit øje!

Men jo, det var et skægt museum. Ikke mindst smage-hallen, hvor man kan smage frit på cirka en milliard Cola-produkter fra hele verden. Favoritten var russisk Sprite med agurk, og den absolut værste var en italiensk vederstyggelighed ved navn Beverly, der var som den bitreste tonic tilsat toiletrens. Og så var merchandise-butikken naturligvis også et spændende og dyrt bekendtskab…

10. Ungerne fik nye venner under aftensmaden i hotellets lobby. En flok søde, amerikanske børn inviterede vores piger med i deres leg. Efter fem minutter var de allesammen bedste venner. Børn er så fantastiske hvad det angår!

11. Byen Atlanta er kæmpestor og overvældende og helt ærligt ikke specielt charmerende. Jeg føler mig bare ikke sådan helt tryg og godt tilpas. Men vi endte da på et udmærket hotel med pool på taget og nye venner. Og i morgen tidlig kører vi videre sydpå til varme, strand og chillaxing!

Share: