Børn kan ikke høre:
– De syv på hinanden følgende gange, de bliver bedt om at slukke iPad’en.
– En flere minutter lang henstilling om at spise som et menneske (i stedet en epileptisk orangutang), tørre sig om munden (med madkluden og ikke trøjen), sige tak for mad (ræb tæller ikke) og bære sin tallerken ud i køkkenet (uden at drysse et spor af halvtyggede rester efter sig).
– Deres navn, som bliver udtalt mindre end en meter væk på maksimal lydstyrke, mens en eftersynkroniseret og dåselatterinficeret vederstyggelighed af en amerikansk tween-serie kører på en af Disney-kanalerne.
– Spørgsmålet om hvorvidt de skal tisse inden sengetid (som oftest ender i en forsinket besvarelse et kvarter efter putning).
– Ordene: “Så ti dog stille og stå op!”, som råbes søndag morgen kl. 6.38 efter et kvarters messende “Jeg kan ikke sove meeere”-morgenhilsen fra børneværelset.

Børn kan godt høre:
– Lyden af en enkelt chokoladeknap, der bliver lirket ud af slikskabet i den modsatte ende af stuen, mens emhætten, støvsugeren, mikroovnen og fjernsynet kører.

Share: