Januar 2010. Fire dage før Ella kom.

Jeg er generelt ret glad. For det meste noget, der ligner lykkelig. Og min helt egen teori er, at det kan jeg takke min indgroede taknemmelighedsvane for. Jeg tror fuldt og helt på, at mængden af lykke i dit liv er præcis lige så stor som mængden af taknemmelighed.

I disse dage trender det at gøre status over det årti, der snart rinder ud (og som trendy livsstilsblogger følger jeg naturligvis trends), så her er de 10 ting fra de sidste 10 år, som jeg er mest taknemmelig for. I øvrigt i helt og aldeles tilfældig rækkefølge!

1. Ella Dora Rothmar og Clara Inger Rothmar

Øverst ses to glade sommerunger i juli 2018. Nederst Poul med nyfødte Ella og mig med nyfødte Clara.

Efter to ufrivillige aborter i de sidste år af 00’erne, var Poul og jeg i dén grad klar til at blive forældre. Og årtiet startede perfekt. I januar 2010 kom Ella endelig, og i januar 2013 fulgte lillesøster Clara. De to er alting og kilden til alt det, jeg er lykkelig for.

2. Mit arbejde

Woman-redaktionen, som den så ud i september 2012.

Ja, sgu! På Benjamin Media har jeg både arbejdet med Woman, med Magasinet Liv og med min nye, succesrige spinoff-biks. Jeg er blevet valgt som tillidsrepræsentant, som medlem af bestyrelsen og sidder desuden i Klumpsums-udvalget, hvor vi sørger for socialt sammenhold, spas, gak og løjer. Sikke et privilegie det er at kunne møde op på kontoret hver dag i snart 13 år, og altid møde fantastiske kollegaer, ægte venskab, spændende udfordringer og faglig respekt.

3. Jeg bor i et rigtigt hus!

Platanhaven. En åbenbaring.

Sådan et hus, man kan gå hele vejen rundt om! Vi havde de allerbedste år i rækkehuset i Bispehusene, og fik venner, som vi kommer til at kende altid. Men et hus så smukt og perfekt som dette, vi overtog i 2017… det havde jeg aldrig turdet drømme om.

4. Min familie

Forældre, storesøster, bedsteforældre og oldefar til Claras dåb i maj 2013.

Mand, børn, forældre, søskende, kusinen og Anders, bedstefar, en svigerfamilie, jeg elsker som min egen. Og alle har det godt. Hvad mere kan man overhovedet forlange?

5. Landets lækreste bankmand

Den dag jeg fik efternavnet Rothmar og fyldte 30 år. Det var en god dag.

Bankdirektøren (der var støvsugersælger, da jeg mødte ham), som de sidste 17 år har taget sig kærligt af både mig og min økonomi. Og som jeg fejrede bryllup med på min 30 års fødselsdag den 18. juni 2011. He’s a keeper!

6. De søde, smukke og seje veninder, det er min glæde og ære at omgive mig med

Selfies er en genial opfindelse!

Både gamle og nye, fra familien, fra arbejdet og fra hist og pist. Sara, Sandra, Katja, Louise, Jonne, Carlotta, Mønsted, Nina, Rie, Bjørni, Simone, Helene, Ju-ju Bear, Marie, Camilla, Lea, Louise, Karen, Marie-Louise, Ane, Pia Poder, Maria Deni, Moshi, Kia, Stephanie, Britt, Sofie, Anna. Heldige, heldige mig.

7. Olga og Buller

Frenemies.

Ja, jeg er sgu også taknemmelig for de to dumme katte. Efter flere år med en katteallergi, der pludselig forsvandt, en kat der blev kørt ned efter fem måneder, og en kat der fik en depression og flyttede hjemmefra, har vi nu endelig fundet balancen med Buller og Olga. De er belastende, larmende og svinende, men også et par vildt sociale, overordentligt kærlige, kælne og alt for sjove puttedyr.

8. Hverdagen.

Dem her får jeg lov at omgive mig med hver eneste dag…

At stå tidligt op, lægge makeup, drikke kaffe, aflevere ungerne i skolen, drøne ind på jobbet, være skarp og være på, drikke kaffe igen, skynde mig afsted for at hente, den daglige aftensmadsstress, bunker af vasketøj, umulige katte, spørgelystne børn, smøre madpakker, se en serie i sofahjørnet, kramme bankmanden, læse i sengen, godnat, gentag. Jeg elsker det.

9. Mig selv og mit forhold til min krop

Efter et gennemført 14 kilometers løb i 2016 og lige før mit første OCR-løb i 2019.

Dette har nok været det årti, hvor jeg har haft de største udsving i vægt, i fysisk form og i mit syn på mig selv (ja, ja, jeg er klar over, at udsvingene var større de første 10 år af mit liv, men bær over med mig). Efter flere fysiske præstationer, masser af træning og 10 kilo mindre på vægten – og ikke mindst efter et årtis øvelse i selvkærlighed – er jeg endelig landet et sted, hvor der er fred.

10. Julemiraklet, vi oplevede i år

Verdens bedste bissefar.

De sidste par måneder har jeg nemlig frygtet, at min højtelskede bissefar ikke ville være her til jul. Men nu er det jul i morgen, og han har det godt. Hans gamle, sløje hjerte er blevet fikset af de dygtige mennesker på Gentofte Hospital, og det ser ud til, at vi har ham nogle år endnu. Det er alle julegaverne på én gang!

Glade fru Rothmar.
Share: