Onsdag den 11. marts var vi glade herhjemme. Torsdag skulle vi alle fire til London på weekend, hvor vi blandt andet skulle besøge Harry Potter World. En tur, ungerne fik i julegave, og som vi alle har glædet os enormt til. Vi lavede endda pandekager for at fejre, at i morgen var nedtællingen forbi! Da vi havde puttet ungerne, satte Poul og jeg os til at se det efter sigende meget vigtige pressemøde klokken 20.30. En halv time senere var verden en helt anden – og en flaske rødvin trukket op.

To glas senere rystede mine hænder stadig.

Og nu er forberedelserne i fuld gang. Den nye virkelighed kræver en ny hverdag, som ingen af os endnu helt kan fornemme hverken indholdet eller følelsen af. Intet er sådan rigtig sikkert længere. Intet andet, end at de næste to uger (eller nærmere den næste måned, lur mig) skal vi opholde os på Platanhaven 90 % af tiden.

Som så mange andre skal jeg på én gang arbejde på fuld tid hjemmefra, være skolelærer for mine børn, være helt enormt meget sammen med min ægtemand (der dog stadig tager på kontoret) og ikke rigtigt se nogle andre mennesker. Og det skal jeg gøre med forstanden i behold. Med tanke på det sidste har jeg lagt en plan…

1. Der skal struktur på hverdagen

Det ville være så nemt at henfalde til skærme i sofaen, alt for skæve sovetider, fedtgarn og morgenkåber. Og om en måned ville vi så kravle ud af hoveddøren helt opsvulmede og nedsmeltede. For at knække kurven på dét scenarie har jeg i stedet lavet skoleskema og regelsæt! Der skal stadig være forskel på weekend og hverdag, ellers går det galt.

Skoleskema!
Og regelsæt…

2. Omgivelserne skal være i orden

Min arbejdsplads er i bryggerset nu. Her skal jeg sidde hver eftermiddag, når skoleklokken ringer ud. Og hvilken herlig grund til at få ryddet op for første gang siden indflytningen i 2017! Det er blevet til et helt hyggeligt lille hjemmekontor, komplet med potteplanter, gardiner – og kattebakke. På samme måde har ungerne fået helt faste praktiske opgaver i hjemmet, så kaos ikke tager over, når vi skal være så mange timer sammen i huset.

Kattebakken er det afsluttende touch.

3. Jeg tager makeup på hver dag

Det lyder måske fjollet. Men for mig er det så vigtig en del af en normal hverdag, at jeg bliver ved med det, selvom ingen andre end Poul og ungerne skal se mig. For dig er det måske at stryge skjorten, selvom ingen ser dig i den, eller at dække bordet pænt til aften, selvom du skal spise alene. Det er de små ting, der får os til at føle os som mennesker. I øvrigt har jeg opdaget, at jeg reelt kun har to sæt afslappet tøj, så jeg bliver sandsynligvis også overdressed på hjemmekontoret…

Læbestift gør alting bedre!

4. Vi skal holde kontakten

Jeg kommer til at være rigtig meget på de sociale medier den næste måned, og jeg håber, I vil være med. For det er her, vi kan være sociale nu! Byture, biografdates og cafébesøg er måske udsat på ubestemt tid, men jeg vil stadig følge med i jeres andres liv. Vi er stadig et fællesskab af flokdyr.

Øv, hvor jeg allerede savner at se de her hoveder hver dag…

5. Vi skal udenfor hver dag

Og det er jeg faktisk ikke engang under normale omstændigheder, med mindre man tæller gåturen til og fra bilen som udetid. Men jeg tror (og de kloge siger), at det er afgørende for både den fysiske og mentale sundhed i den kommende tid, at kroppen og hovedet får luft. Så hver eneste dag skal vi gå en tur på en halv time. Det er i hvert fald planen, hold mig gerne op på, om det holder…

6. Mit fokus skal være på de gode ting

Det er i øvrigt et mantra, jeg har, uanset om tiderne er gode eller dårlige. Det, du giver opmærksomhed, vokser. Så jeg vil huske på alt det gode ved det, der er vores verden lige nu:

– Vi har pludselig uanede mængder af tid sammen med hinanden og med børnene. Den evigt halvdårlige samvittighed over, at jeg ikke er nok hjemme, er pt. på pause. Og det føles godt.

– Vi har hinanden. Jeg er ikke alene, men har en dejlig familie, jeg kan kysse og kramme hver dag.

– Der bliver tid til at se alle de serier, jeg har på listen og læse alle de bøger, jeg har i bunker!

– Jeg afskyr at smøre madpakker og jeg hader morgenræs. Begge er det slut med lige nu, og de bliver IKKE savnet!

– Vi er så privilegerede, at vi begge har jobs i veletablerede virksomheder med høj jobsikkerhed. Og derfor betyder krisen for os personligt, at vi faktisk kommer til at spare penge. Intet benzinforbrug, ingen byture, ingen shopping, ingen restaurantbesøg, ingen biografer, intet af noget som helst. Til gengæld kan det godt gå hen og blive dyrt i rødvin…

Det, der skulle vise sig at blive den sidste bytur i meget lang tid. Og ja, jeg drak tilfældigvis en Corona-øl…
Share: