Mine lister

Mine lister

Verden delt ind i overskuelige punkter

Mine overvejelser

Mine overvejelser

Jeg har en mening om mange ting. Læs den her

Mine børn

Mine børn

Ærlighed og kærlighed fra og om de to mini-me's

Min træning

Min træning

Når jeg kan blive stærk, så kan du også

Min stil

Min stil

Sig nej til vindjakker

Image

Velkommen til Rothmar.dk. Jeg hedder Maria Rothmar, men mine venner kalder mig bare for Rothmar. Jeg bor i Glostrup med landets lækreste bankmand, vores to piger og to katte, arbejder med magasiner og skønhed, læser bøger, forsøger at få musklerne til at vokse i fitnesscentret, spiser bland selv-slik, fester, skriver og holder af glimmer og stærke farver.

Her på bloggen vil jeg forsøge at dele mine guldkorn om tilværelsen på en måde, der giver mening for andre at læse. Jeg håber, du får noget med dig, når du smutter igen – og vil du sende mig en kommentar, en idé eller en gif af en kat, der skubber noget ned fra et bord, så skriv til mariarothmar@gmail.com.

Tak, fordi du er her!

Onsdag den 11. marts var vi glade herhjemme. Torsdag skulle vi alle fire til London på weekend, hvor vi blandt andet skulle besøge Harry Potter World. En tur, ungerne fik i julegave, og som vi alle har glædet os enormt til. Vi lavede endda pandekager for at fejre, at i morgen var nedtællingen forbi! Da vi havde puttet ungerne, satte Poul og jeg os til at se det efter sigende meget vigtige pressemøde klokken 20.30. En halv time senere var verden en helt anden – og en flaske rødvin trukket op.

To glas senere rystede mine hænder stadig.

Og nu er forberedelserne i fuld gang. Den nye virkelighed kræver en ny hverdag, som ingen af os endnu helt kan fornemme hverken indholdet eller følelsen af. Intet er sådan rigtig sikkert længere. Intet andet, end at de næste to uger (eller nærmere den næste måned, lur mig) skal vi opholde os på Platanhaven 90 % af tiden.

Som så mange andre skal jeg på én gang arbejde på fuld tid hjemmefra, være skolelærer for mine børn, være helt enormt meget sammen med min ægtemand (der dog stadig tager på kontoret) og ikke rigtigt se nogle andre mennesker. Og det skal jeg gøre med forstanden i behold. Med tanke på det sidste har jeg lagt en plan…

1. Der skal struktur på hverdagen

Det ville være så nemt at henfalde til skærme i sofaen, alt for skæve sovetider, fedtgarn og morgenkåber. Og om en måned ville vi så kravle ud af hoveddøren helt opsvulmede og nedsmeltede. For at knække kurven på dét scenarie har jeg i stedet lavet skoleskema og regelsæt! Der skal stadig være forskel på weekend og hverdag, ellers går det galt.

Skoleskema!
Og regelsæt…

2. Omgivelserne skal være i orden

Min arbejdsplads er i bryggerset nu. Her skal jeg sidde hver eftermiddag, når skoleklokken ringer ud. Og hvilken herlig grund til at få ryddet op for første gang siden indflytningen i 2017! Det er blevet til et helt hyggeligt lille hjemmekontor, komplet med potteplanter, gardiner – og kattebakke. På samme måde har ungerne fået helt faste praktiske opgaver i hjemmet, så kaos ikke tager over, når vi skal være så mange timer sammen i huset.

Kattebakken er det afsluttende touch.

3. Jeg tager makeup på hver dag

Det lyder måske fjollet. Men for mig er det så vigtig en del af en normal hverdag, at jeg bliver ved med det, selvom ingen andre end Poul og ungerne skal se mig. For dig er det måske at stryge skjorten, selvom ingen ser dig i den, eller at dække bordet pænt til aften, selvom du skal spise alene. Det er de små ting, der får os til at føle os som mennesker. I øvrigt har jeg opdaget, at jeg reelt kun har to sæt afslappet tøj, så jeg bliver sandsynligvis også overdressed på hjemmekontoret…

Læbestift gør alting bedre!

4. Vi skal holde kontakten

Jeg kommer til at være rigtig meget på de sociale medier den næste måned, og jeg håber, I vil være med. For det er her, vi kan være sociale nu! Byture, biografdates og cafébesøg er måske udsat på ubestemt tid, men jeg vil stadig følge med i jeres andres liv. Vi er stadig et fællesskab af flokdyr.

Øv, hvor jeg allerede savner at se de her hoveder hver dag…

5. Vi skal udenfor hver dag

Og det er jeg faktisk ikke engang under normale omstændigheder, med mindre man tæller gåturen til og fra bilen som udetid. Men jeg tror (og de kloge siger), at det er afgørende for både den fysiske og mentale sundhed i den kommende tid, at kroppen og hovedet får luft. Så hver eneste dag skal vi gå en tur på en halv time. Det er i hvert fald planen, hold mig gerne op på, om det holder…

6. Mit fokus skal være på de gode ting

Det er i øvrigt et mantra, jeg har, uanset om tiderne er gode eller dårlige. Det, du giver opmærksomhed, vokser. Så jeg vil huske på alt det gode ved det, der er vores verden lige nu:

– Vi har pludselig uanede mængder af tid sammen med hinanden og med børnene. Den evigt halvdårlige samvittighed over, at jeg ikke er nok hjemme, er pt. på pause. Og det føles godt.

– Vi har hinanden. Jeg er ikke alene, men har en dejlig familie, jeg kan kysse og kramme hver dag.

– Der bliver tid til at se alle de serier, jeg har på listen og læse alle de bøger, jeg har i bunker!

– Jeg afskyr at smøre madpakker og jeg hader morgenræs. Begge er det slut med lige nu, og de bliver IKKE savnet!

– Vi er så privilegerede, at vi begge har jobs i veletablerede virksomheder med høj jobsikkerhed. Og derfor betyder krisen for os personligt, at vi faktisk kommer til at spare penge. Intet benzinforbrug, ingen byture, ingen shopping, ingen restaurantbesøg, ingen biografer, intet af noget som helst. Til gengæld kan det godt gå hen og blive dyrt i rødvin…

Det, der skulle vise sig at blive den sidste bytur i meget lang tid. Og ja, jeg drak tilfældigvis en Corona-øl…

I går steg jeg op på vægten for omtrent tusindene gang siden den 9. september 2019. Og for første gang siden den dag havde jeg tabt mere end 12 kilo. Faktisk 12,3 kilo, for at være helt præcis. Jeg gjorde det sgu! Med en måned til deadlinen den 9. marts har jeg smidt alle de kilo, jeg satte mig for!

Beviset.

Vejen hertil har været besværlig til tider, men aldrig decideret svær. Jeg har stadig levet og levet godt, har festet og snacket og hygget mig. Men motivationen forlod mig aldrig, og det tror jeg har gjort hele forskellen. For jeg var ikke i tvivl om, at jeg ikke kunne acceptere at leve i den krop, jeg gjorde, da det hele begyndte. Og som bønnen om sindsro (nogenlunde) siger: Acceptér det, du ikke kan lave om på. Lav om på det, du ikke kan acceptere.

Den allerførste dag på min kur havde jeg brug for en helt konkret påmindelse om hvorfor jeg overhovedet skulle gøre det her. Gul og blå efter Nordic Race to dage tidligere klædte jeg mig derfor af, og tog nogle meget svære selfies i spejlet. I går tog jeg billeder igen. Samme undertøj, samme positur – men en helt anden krop. Jeg er ikke tynd, min BMI er stadig lige nøjagtig inde i overvægt-kategorien, og mine efterbilleder kunne sikkert sagtens være andres førbilleder, men jeg er SÅ glad og stolt! Og kun, fordi projektet er lykkedes, får I lov at se den næsten nøgne sandhed om tingenes tilstand tilbage i september… be gentle.

Det der blå mærke nede ved lysken gjorde især nas.
Farvel, rygdelle!
Tag jer ikke af det sært gnidrede område. Jeg har blot forsøgt at blurre en megt uheldig placering af min hånd på førbilledet…

12 kilo er måske ikke et vildt og voldsomt vægttab. Men sikke en forskel, det gør for mig! Først og fremmest kan jeg passe alt mit tøj igen. Simpelthen alt i mit skab – undtagen de ting, jeg købte sidste sommer, som nu er for store…. Jeg føler mig smuk og lækker, når jeg klæder mig på, jeg graver alle de glemte ting frem fra gemmerne, og har skruet en ekstra tand op for palietter og pang. Og jeg labber det i mig, når folk omkring mig komplimenterer min nyfundne figur. Det må man meget gerne! Min hud er også blevet så meget pænere. Jeg har altid døjet med en snert af voksen-akne, men nu hvor jeg har skåret 90% af mit sukkerforbrug, er det stort set væk. Der er ingen tvivl om, at det har været samtlige ‘Nej tak’-er værd.

Det med huden er måske ikke så tydeligt her. Men det er mine punkterede pluskinder til gengæld!

Men nu kommer den rigtige prøve. For nu skal jeg holde fast. Jeg vil faktisk også gerne lige smide et par kilo mere, måske komme helt ned og ramme de 70 kilo rent. Men jeg vil ikke, aldrig nogensinde, tage de 12 kilo på igen, som jeg har sagt farvel til nu. Det kommer ikke til at ske. Så det bliver projektet fremover – at holde det løfte til mig selv. Jeg tror, jeg ved hvordan. Jeg er næsten sikker på, at jeg har lært lektien og fundet den rigtige vej i vægttabsjunglen. Jeg håber det…

Jeg har også tabt mig i højden!

Jeg er næsten i mål! 11,3 kilo er forsvundet fra min krop siden 9. september sidste år. 700 gram resterer før jeg rammer målet. I hvert fald det mål, der udløser en præmie – for jeg har tænkt mig at fortsætte lige lidt endnu. Bare indtil jeg ikke gider længere. Der må også gerne være lidt at tage af, når jeg stopper med slankekuren og starter på hverdagskuren. Og så er det faktisk ikke så svært, som det ser ud.

20 uger på en kur, der rent faktisk har virket, har lært mig et par lektier. Og siden jeg er så gavmildt et menneske, vil jeg selvfølgelig dele dem med jer!

Jeg har fejret min succes. Ikke med en kage, men med the return of the pink hair!

1. Forbud fungerer ikke

Hvis der findes en kur, hvor noget er forbudt, så har jeg været på den. Jeg har forbudt mig selv samtlige af følgende, enten i kombination eller alene: Sukker, kulhydrater generelt, E-numre, forarbejdet mad, fedt og endda alle former for fast føde (åh, så herlige minder om kålsuppekuren). Alligevel befandt jeg mig i BMI-klasse ‘svært overvægtig’ sidste sommer. Sikke et mysterium?!

Ikke rigtig. For det eneste der sker, når der er noget, jeg ikke må spise, det er, at jeg har lyst til at spise det. Det er vist i det hele taget et almindelig kendt fænomen inden for psykologien. Så denne gang har jeg ikke udelukket noget som helst. I stedet har jeg skåret ned på det. Kraftigt!

Der SKAL altså være plads til en enkelt Fisherman. Ellers gider jeg ikke den her kur.

2. En smagsprøve er nok

For det er netop tricket, når intet er forbudt. Du skal have lov at smage, men KUN at smage. Kage til familiefødselsdagen? Tag en skive på én centimeters tykkelse. Slikskål på jobbet? Tag to ting, og stil den så væk fra din rækkevidde. Dessert efter frokosten? Øs to mundfulde op på tallerkenen. Du får lige smagen af det gode og følelsen af at være med i spisefællesskabet. Og er du mindst en uge inde i kurforløbet, udløser den lille mundsmag heller ikke cravings, der ikke kan kontrolleres – se næste punkt.

I sommer var jeg ikke på nogen form for kur. Der blev indtaget store stykker kage!

3. Dine cravings forsvinder

‘Ååhhh, men jeg MÅ bare have noget sødt om eftermiddagen! Jeg SKAL have sukker i kaffen! Jeg kan IKKE hygge mig lørdag aften uden slik!’ Det, og meget andet i samme dur, har min indre stemme råbt i mit indre øre titusind gange. Men det passer ikke. Faktisk tog det mindre end en uge, før stemmen blev tavs. Mine cravings svandt ind til en hvisken, der kan dæmpes med en enkelt smag af noget usundt, en sund erstatningssnack og en tand op for volumen på The Walking Dead.

4. ‘Når jeg nu alligevel har, så kan jeg lige så godt’ er den farligste sætning

Lige så mange kure, jeg har kastet mig ud i, lige så mange har jeg opgivet igen. Og samtlige opgivelser startede med den ene sætning: ‘Når jeg nu alligevel har spist sådan og sådan, så kan jeg lige så godt også spise det her’. Jeg prøver stadig jævnligt at fortælle mig selv dette, men forskellen er, at jeg nu er opmærksom på argumentet og stopper mig selv. For der er ingen logik i det, kun dumme, spildte kalorier.

‘Når jeg nu alligevel har tabt mig, så kan jeg lige så godt tage en spejl-selfie’ er undtagelsen for reglen ovenfor.

5. Knap så usunde snacks på lager er et must

Jeg kan stadig godt lide at hygge med noget at gumle på. Helst noget der smager sødt. Så ved siden af ungernes bland selv-slik og Pouls Yankie-barer i slikskuffen ligger altid et lager af ikke helt så usunde erstatningssnacks. Mine personlige favoritter kan du se her.

6. Den nemme løsning kan sagtens være den bedste løsning

Kalorielet mad behøver ikke at være besværligt. For let’s face it, det er langt fra alle aftener, man orker at tilberede en lækker og varieret måltidssalat med et spændende stykke kød til. Jeg har et par helt faste nemme løsninger, jeg altid kan ty til om aftenen, når resten af familien kører McD eller frostpizza ind. For eksempel Cheasy yoghurt med æbletern og Easis mysli, rugbrød med Philadelphia Light og kyllingepålæg eller røræg med Cheasy hytteret og lidt laks.

Nem aftensmad: En skål kokosmælk og lidt frisk frugt. Eller blander jeg det nu sammen med ingredienserne til en børnecocktail??

7. Du behøver ikke at gå all in

Til Ellas fødselsdag for nylig var vi på burgerbar. En virkeligt god burgerbar! Og jeg var SÅ tæt på at fortælle mig selv løgnen fra punkt 4, men jeg besindede mig. For nej, jeg kunne ikke ‘lige så godt’ tage en burger med både ost og bacon, plus pomfritter med mayo, plus en sukkercola, plus en dessert, bare fordi jeg alligevel havde tænkt mig at skeje lidt ud. Valget faldt på en burger med ost og en Cola Zero. Og ikke mere. Det smagte pragtfuldt og jeg blev mæt! Og jeg sparede hundredevis af unødvendige kalorier.

8. Der er plads til udskejelser

Det er der og det skal der være. I løbet af de sidste 20 uger, hvor jeg har tabt over et halvt kilo om ugen i gennemsnit, har jeg festet 10 gange. Og jeg mener virkelig festet igennem! Julefrokoster, byture, juleaften, nytårsaften, parmiddage, der stak af, vinsmagninger, der stak af, runde fødselsdage og så videre og så videre. Når alle de andre dage kører snorlige virker det alligevel.

Det var en GOD julefrokost!

9. Stilstand kan også være en succes

Den første uge af december tabte jeg 500 gram. De efterfølgende tre uger tabte jeg intet som helst. Der var ganske enkelt for mange hyggestunder, fester, rødvinsaftener, familiekomsammener og fristende konfektskåle. Men jeg tog heller ikke på! Og det var en kæmpe succes. Både fordi det var december, men også fordi det gav mig en helt unik forståelse for, hvad der egentlig skal til, når jeg på et tidspunkt ikke skal smide mere, men i stedet gerne holde den hårdt tilkæmpede vægt.

Ja hej, jeg vil bare sige, at jeg har tabt mig næsten 12 kilo, mens jeg stadig har spist pizza og drukket rødvin. Det passer!
Januar 2010. Fire dage før Ella kom.

Jeg er generelt ret glad. For det meste noget, der ligner lykkelig. Og min helt egen teori er, at det kan jeg takke min indgroede taknemmelighedsvane for. Jeg tror fuldt og helt på, at mængden af lykke i dit liv er præcis lige så stor som mængden af taknemmelighed.

I disse dage trender det at gøre status over det årti, der snart rinder ud (og som trendy livsstilsblogger følger jeg naturligvis trends), så her er de 10 ting fra de sidste 10 år, som jeg er mest taknemmelig for. I øvrigt i helt og aldeles tilfældig rækkefølge!

1. Ella Dora Rothmar og Clara Inger Rothmar

Øverst ses to glade sommerunger i juli 2018. Nederst Poul med nyfødte Ella og mig med nyfødte Clara.

Efter to ufrivillige aborter i de sidste år af 00’erne, var Poul og jeg i dén grad klar til at blive forældre. Og årtiet startede perfekt. I januar 2010 kom Ella endelig, og i januar 2013 fulgte lillesøster Clara. De to er alting og kilden til alt det, jeg er lykkelig for.

2. Mit arbejde

Woman-redaktionen, som den så ud i september 2012.

Ja, sgu! På Benjamin Media har jeg både arbejdet med Woman, med Magasinet Liv og med min nye, succesrige spinoff-biks. Jeg er blevet valgt som tillidsrepræsentant, som medlem af bestyrelsen og sidder desuden i Klumpsums-udvalget, hvor vi sørger for socialt sammenhold, spas, gak og løjer. Sikke et privilegie det er at kunne møde op på kontoret hver dag i snart 13 år, og altid møde fantastiske kollegaer, ægte venskab, spændende udfordringer og faglig respekt.

3. Jeg bor i et rigtigt hus!

Platanhaven. En åbenbaring.

Sådan et hus, man kan gå hele vejen rundt om! Vi havde de allerbedste år i rækkehuset i Bispehusene, og fik venner, som vi kommer til at kende altid. Men et hus så smukt og perfekt som dette, vi overtog i 2017… det havde jeg aldrig turdet drømme om.

4. Min familie

Forældre, storesøster, bedsteforældre og oldefar til Claras dåb i maj 2013.

Mand, børn, forældre, søskende, kusinen og Anders, bedstefar, en svigerfamilie, jeg elsker som min egen. Og alle har det godt. Hvad mere kan man overhovedet forlange?

5. Landets lækreste bankmand

Den dag jeg fik efternavnet Rothmar og fyldte 30 år. Det var en god dag.

Bankdirektøren (der var støvsugersælger, da jeg mødte ham), som de sidste 17 år har taget sig kærligt af både mig og min økonomi. Og som jeg fejrede bryllup med på min 30 års fødselsdag den 18. juni 2011. He’s a keeper!

6. De søde, smukke og seje veninder, det er min glæde og ære at omgive mig med

Selfies er en genial opfindelse!

Både gamle og nye, fra familien, fra arbejdet og fra hist og pist. Sara, Sandra, Katja, Louise, Jonne, Carlotta, Mønsted, Nina, Rie, Bjørni, Simone, Helene, Ju-ju Bear, Marie, Camilla, Lea, Louise, Karen, Marie-Louise, Ane, Pia Poder, Maria Deni, Moshi, Kia, Stephanie, Britt, Sofie, Anna. Heldige, heldige mig.

7. Olga og Buller

Frenemies.

Ja, jeg er sgu også taknemmelig for de to dumme katte. Efter flere år med en katteallergi, der pludselig forsvandt, en kat der blev kørt ned efter fem måneder, og en kat der fik en depression og flyttede hjemmefra, har vi nu endelig fundet balancen med Buller og Olga. De er belastende, larmende og svinende, men også et par vildt sociale, overordentligt kærlige, kælne og alt for sjove puttedyr.

8. Hverdagen.

Dem her får jeg lov at omgive mig med hver eneste dag…

At stå tidligt op, lægge makeup, drikke kaffe, aflevere ungerne i skolen, drøne ind på jobbet, være skarp og være på, drikke kaffe igen, skynde mig afsted for at hente, den daglige aftensmadsstress, bunker af vasketøj, umulige katte, spørgelystne børn, smøre madpakker, se en serie i sofahjørnet, kramme bankmanden, læse i sengen, godnat, gentag. Jeg elsker det.

9. Mig selv og mit forhold til min krop

Efter et gennemført 14 kilometers løb i 2016 og lige før mit første OCR-løb i 2019.

Dette har nok været det årti, hvor jeg har haft de største udsving i vægt, i fysisk form og i mit syn på mig selv (ja, ja, jeg er klar over, at udsvingene var større de første 10 år af mit liv, men bær over med mig). Efter flere fysiske præstationer, masser af træning og 10 kilo mindre på vægten – og ikke mindst efter et årtis øvelse i selvkærlighed – er jeg endelig landet et sted, hvor der er fred.

10. Julemiraklet, vi oplevede i år

Verdens bedste bissefar.

De sidste par måneder har jeg nemlig frygtet, at min højtelskede bissefar ikke ville være her til jul. Men nu er det jul i morgen, og han har det godt. Hans gamle, sløje hjerte er blevet fikset af de dygtige mennesker på Gentofte Hospital, og det ser ud til, at vi har ham nogle år endnu. Det er alle julegaverne på én gang!

Glade fru Rothmar.
Jeg er så glad for min smarte vægt! Se lige nogle snedige statistikker?

10 kilo nede, baby! Sagomelme! Og det på mindre end 12 uger. Jeg er helt ærligt og uden omsvøb så pissestolt af mig selv. Jeg har taget tilløb til det her sååå mange gange. Og har fejlet lige så mange gange. Derfor har jeg naturligvis spurgt mig selv, hvad forskellen er på alle de andre forsøg og så nu?

Rund og glad i sommer, smal og glad i december!

Jeg ved det faktisk ikke. Beklager, at jeg ikke har en åbenbaring at dele med jer. Det er, som om motivationen bare har siddet fast denne gang. Og gejsten er kun blevet stærkere i takt med, at kiloene er forsvundet.

Har det så været svært? Nej, ikke sådan helt vildt. Jeg har da været lidt træt af McDonalds’ ene nederen kyllingesalat, som bestemt ikke bliver mere spændende, når man skal spise den med udsigt til familien, der inhalerer Homestyle Bacon og Chili Cheese Tops. Og biografturene er ved Gud heller ikke det samme oplevelse i selskab med en æske Läkerol som med 200 gram bland selv.

Kan man tabe sig på næsen??

Men efter de første par uger var de værste cravings fuldstændig forbi. Det blev helt naturligt at nøjes med kød og salat til de fleste måltider, og i øvrigt at sondere markedet for de allerbedste sukkerfri godter. Dermed kan jeg, efter knap tre måneders research, helt eksklusivt afsløre mine sukkerreducerede yndlingserstatningssnacks! Dog med tre disclaimers:

  • Jeg er strictly til lakrids, karamel og chokolade. Jeg bryder mig ikke om vingummier og syrligt slik, så den slags djævelskab finder du ikke her.
  • Lad være med at spise så meget, som du ville, hvis det var den ægte vare. Din mave straffer dig prompte. Tro mig. Det var desværre også en del af researchen…
  • Jeg får ingen sponsorater eller smarte samarbejder med de her mærker. Så bloggerkendt er jeg ikke endnu. Så det her er mine helt egne og ufiltrerede præferencer.

Lakridser

Jeg ELSKER peberbolcher, og disse fra Evers smager nærmest 100% som den sukkerfyldte slags.

Saltkaramel og lakrids i ét – uden sukker. Perfekt! Jeg skylder Läkerol Salty Caramel så meget.

De sukkerfri lakridsmønter fra DeBron fandt jeg i Atlas Bio, da jeg var blevet træt af Läkerol Salty Caramel (det kan man godt blive, tro det eller ej).

Chokoladebarer

Åh, Easis, hvad skulle jeg og mine overflødige kilo gøre uden jer?

Fra top til bund har vi marcipanbrød, der smager NÆSTEN som rigtigt marcipanbrød. Næsten.

Dernæst den med peanut, der er ganske fin (men dog ingen Snickers).

Og til sidst Toffee, der er vanvittig. Den smager så fråderen. Hvis ikke den altid var udsolgt i Føtex (og hvis mit tarmsystem var lidt mere hårdfør), så ville jeg spise fem om dagen.

Karamelbolcher

De her sukkerfri mini-Werthers er en gudeagtig opfindelse. Jeg kan seriøst ikke smage forskel på disse og så dem med sukker! Derfor er det nok også meget godt, at de kun fås i miniudgave…

Ja. Det var så de her sødemiddelbaserede flødebolcher fra DeBron, jeg spiste en hel pose af i løbet af få timer. Det skal man lade være med. Hvis du er bedre til at styre dig end mig, kan jeg varmt anbefale dem!

Kager

Det er jo jul, så der skal brunkager til. Easis’ sukkerfri variant smager ok i en snæver vending, og brunkagecravingen bliver tilfredsstillet efter kun to styks.

Hverdagssnacken er Urtekrams riskager med mørk chokolade og kokos. Her er godt nok både sukker og kulhydrater i, men i så små mængder, at det nok går alt sammen.

VELBEKOMME!